Hjælp til kanalomlægningen

På yousee.dk/kanaler kan jeres medlemmer og beboere finde vejledninger og hjælpevideoer, som forklarer, hvordan man genindlæser kanaler på tv’et. På nogle tv’er vil det være nødvendigt, at genindlæse kanaler, før f.eks. Xee og den nye kanalrækkefølge kommer frem.

Tv via kabel-tv-stikket med tv-boks (Humax)

Har du en YouSee Tv-boks (Humax) vil de opleve, at de om natten mellem 7.-9. januar eller mellem 14.-15. januar, får den nye kanalrækkefølge. Har du selv oprettet en Favoritliste, kan du efterfølgende placere de nye kanaler dér, hvor du ønsker det.

Tjek hvornår kanalomlægningen sker hos os

På Driftsinformation kan I indtaste en adresse i jeres forening for at se, hvornår kanalomlægningen og ny kanalrækkefølge sker hos jer.  

  1. Gå til Driftsinformation – og indtast en adresse
     
  2. Klik på Fremtidige
     
  3. Klik på Tv, og find datoen for hvornår jeres medlemmer og beboere får ny kanalrækkefølge.

På dagen, hvor kanalomlægningen finder sted i jeres område, vil der forekomme korte afbrydelser af tv-signalet om natten.

Nyt om tv-kanaler og ny kanalrækkefølge i 2019

Viasat Golf og Discovery Science kommer i YouSee’s Fuldpakke

I der har Fuldpakken (Tillægspakke) får de Viasat Golf og Discovery Science som nye kanaler i deres tv-pakke. Det skyldes, at kanalerne Nat Geo People og TNT er lukket.

Comedy Central skifter 7.-8. januar 2019 navn til Paramount Networ

Kanalen viser et bredt spænd af internationalt kvalitetsindhold fra MTV, Comedy Central, TV Land og Channel 5. Morgentimerne på Paramount Network er reserveret til de mindste og vil fra kl. 05-09 vise de bedste børneprogrammer fra Nickelodeon.

Kanaler, som er lukket og udgået som Ekstrakanaler og Bland Selv

C More Golf, Discovery Showcase og Discovery World er lukket og udbydes ikke længere som Ekstrakanal eller Bland Selv-kanal.

YouSee ændrer lidt på kanalrækkefølgen

Samme dag som vi udfører kanalomlægningen i jeres forening, ændrer vi også på kanalrækkefølgen. Det betyder, at der ændres i rækkefølgen for enkelte kanaler bl.a. for at give plads til den nye kanal, Xee.

KanalNy kanalplads
TV 22
TV33
Xee4
DR219
DR320
DR K21
MTV24
Viasat Golf40
Discovery Science47


Bemærk!
Xee vil ved lancering den 20. januar ligge på kanalplads 62. Først ved  kanalomlægningen i jeres forening flytter Xee til kanalplads 4. 

Viasat Golf og Discovery Science kan ses i YouSee’ s Fuldpakke (Tillægspakke) fra 7. januar 2019. Viasat Golf på kanalplads 51 og Discovery Science på kanalplads 19. Først ved kanalomlægningen i jeres forening flytter kanalerne til deres nye faste kanalpladser: Viasat Golf på kanalplads 40 og Discovery Science på kanalplads 47.   

I kan downloade en ny kanaloversigt her.

Xee: Fokus på serier og underholdning

Den 20. januar får vi en helt ny tv- og streamingkanal ved navn Xee.

Xee er en dansk underholdningskanal, der vil være tilgængelig som både tv-kanal og via streaming fra web, app eller tv-boks. Xee bliver en del af YouSee’s Grundpakke, og vil sende et unikt mix af originale danske programmer og amerikanske kvalitetsserier.

Når Xee går i luften den 20. januar, bliver det fx med danmarkspremiere på sæson 9 af ‘The Walking Dead’. Kanalen byder også på ‘Family Guy’ og ‘Suits’, dramaserier som ‘Proven Innocent’ og ‘The Passage’ og den helt nye komedieserie ‘Sunday’, der har Melvin Kakooza og Lars Hjortshøj i hovedrollerne.

Xee er et samarbejde mellem YouSee og Hollywoodstudiet FOX. Kanalen har eksklusive rettigheder til en lang række serier og programmer, som ikke kan ses andre steder. Og vil løbende vise danmarkspremiere på nogle af verdens største serier og nyeste sæsoner.