YouSee har lanceret en ny tv-boks.
Den mindre og hurtigere 4K tv-boks med mulighed for at gemme sine tv-optagelser i skyen er nu lanceret. Den minder på mange måder om den eksisterende tv-boks, men giver som noget helt nyt mulighed for at vise indhold i 4K og gemme tv-optagelser i skyen.
To store ændringer
Brugeroplevelsen vil stort set være den samme som den eksisterende tv-boks. Der er dog tilføjet to store ændringer. For det første har den nye boks ikke en harddisk, men giver derimod mulighed for at gemme op til 250 timers optagelser i skyen og altså tage deres yndlingsprogrammer med på farten. For det andet giver den mulighed for at vise indhold i 4K. Fra lancering vil det være tilgængeligt for kunder, der har et 4K-abonnement hos Netflix, men vi vil løbende udvide med andet 4K-indhold.
Fra 8. januar er det som standard den nye tv-boks, der sendes ud til nye tv-boks kunder. Lejeprisen er stadig 30 kr. pr. måned som men den gamle. Nuværende tv-boks kunder kan ombytte til den nye tv-boks – det koster 399 kr.
Optagelser i skyen (nPVR)
- Man kan optage op til 250 timer i skyen
- Der er ingen begrænsning på, hvor mange optagelser der kan være i gang samtidig
- Optagelser kan tilgås, planlægges og ændres fra YouSee boksen, YouSee Tv & Film app’en og web
- Optagelser er tilgængelige på næsten alle tv-kanaler. Alle optagelser vil blive gemt i op til 1 år med undtagelse af enkelte kanaler, som har specielle rettigheder og derfor kræver, at optagelserne slettes tidligere. Kunderne vil selv kunne se, hvornår optagelserne udløber.
- Der kan ikke optages fra C More-kanalerne, da alt indholdet allerede ligger tilgængeligt under Film, Serier og Børn.
- Alt indhold på nPVR-tilgængelige kanaler kan optages og afspilles frit på tværs af YouSee Tv & Film apps.
Features og specifikationer
- Broadcom 7252s SoC (4x hurtigere end YSR-2000)
- 2GB RAM
- On-board 4×4 802.11ac WiFi
- Ingen harddisk – alle optagelser foretages over nPVR
- 4K/UHD/HDR ready
- Netflix er tilgængeligt i 4K til lancering
- Mindre boks